Letlæst bog om vandmanden, der kan lave sig om til nye vandmænd og om søpølsen, der har tænder i numsen til forsvar mod snyltefisk. Til læsere fra 9 år, som kan lide alternative naturhistorier.
2 bøger i serien "Du tror det er løgn!" af den kendte dyre-ekspert Anders Kofoed. I bøgerne fortælles en fiktiv historie, som suppleres af fakta i talebobler fra en tegnet Anders Kofoed. I "Skøjteløberen og den tohovedede fladorm" blæser drengen Jokum sæbebobler og rammer en flue, så den styrter i vandet. Skøjteløberen, som kan mærke vibrationerne på vandoverfladen, springer afsted mod byttet. Jokum vil redde fluen med en skovl, men kommer til at hugge hovedet af fimreormen Rene. Heldigvis kan en fimreorm gro et nyt hoved. Bogen har lixtal 22. I "Den udødelige vandmand og den bange søpølse" ligger en søpølse på havets bund og nyder livet indtil en snyltefisk flytter ind i dens bagdel. Samtidig overfaldes en flok vandmænd af en klumpfisk. Én af vandmændene bliver så bange, at han opløser sin krop og laver 12 nye små vandmænd. Bogen har lixtal 20. Historierne suppleres af tegninger af Kim Svarer. Vi kender forfatteren fra TV og bogen Naturen kalder.
Historierne er gode og kan bruges til overgangen til faglig læsning. Teksten er letlæselig og tegningerne er virkelig gode.
Bøgerne ligner de øvrige i serien fx Zombiemyren og den hostende sneglHavet. Der kan også læses om andre smådyr i HavetBøgerne ligner de øvrige i serien fx Zombiemyren og den hostende snegl. Der kan også læses om andre smådyr i .