Books / fiction / roman

Den uperfekte flugt : Wroclaw 97


Description


Efter murens fald søger Bjørn Madsen lykken i Polen, hvor han starter sit eget firma op. Men i det nykapitalistiske land går alt ikke som planlagt. Til læsere af litteratur om Østeuropa.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2022

By

By

Michael Linde Larsen

d. 11. Feb. 2022

Efter murens fald søger Bjørn Madsen lykken i Polen, hvor han starter sit eget firma op. Men i det nykapitalistiske land går alt ikke som planlagt. Til læsere af litteratur om Østeuropa.

Efter at have afviklet et rengøringsselskab og en vinimport er Bjørn mere eller mindre flygtet fra Danmark til Wroclaw i Polen i 1996. Han har en ide om at starte et nyt liv og en ny forretning op, uden irriterende indblanding fra myndighederne. Sammen med sin ven, den dominerende levemand Holger fra Berling, åbner han derfor et eksportfirma af keramik. Snart bliver Bjørn en del af byen Wroclaw og lærer at sno sig i det polske bureaukrati blandt politikere og mafiatyper. I slutningen af bogen har forfatteren skrevet en miniguide til Wroclaw.

Bogen er mest et nuanceret tidsbillede af byen Wroclaw og Polen i tiden efter kommunismens fald, hvor enhver pludselig kunne være sin egen lykkes smed. Ingen tvivl om at Michael Hardenfelt ved meget om Polen og han giver et troværdigt indblik i landet og Wroclaw i midten af 1990erne. Men hvad Bjørn og de andre personer tænker og føler hører man ikke så meget om. Det er desværre ikke lykkedes at gøre personerne levende, dertil er de beskrevet for unuancerede og overfladiske. Og selvom der er gode passager, så folder bogen sig ikke ud som en helstøbt skønlitterær roman.

De valg, du ikke selv træffer beskriver også Polen set med danske øjne og er på samme litterære niveau.