Books / fiction for children

Den vilde motorcykel


Description


Den store vilde motorcykel flyver modigt i luften, overhaler biler, kører zigzag og kører på ét hjul. At køre gennem ild prøver den også. Til sidst vælter den og græder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. July 2003

By

By

Helle Andersen (skole)

d. 31. July 2003

Inspireret af erfaringer fra egne børns skolegang på New Zealand giver Ingegerd Løth med den nye serie Stjernebøger et frisk supplement til materialer for begynderlæsere. Her er tre forskellige historier, men de er meget ens i opbygning. Et behageligt format og fint layout. Hver bog har 10 sider alle med én tekstlinje undtagen sidste side, der har to. Farvestrålende billeder med sjove detaljer fylder resten af siderne og understøtter fint både den handlingsmættede tekst og den humoristiske sprogtone. Der er ens sætningsstrukturer, og svære ord er stavelsesdelt. Bøgerne er velegnede både som læsetræning i skolen og som fritidslæsning og inviterer en evt. voksen lytter til billedsamtaler. Dracula vågner kl. 7 og gør morgentoilette. Kl. 11 begynder tænderne for alvor at vokse. Det er skægt at følge hans gøremål, de forskellige ure i huset og finde det skjulte spøgelse gennem hele bogen, men måske studser læseren over, at der kun fortælles fra kl. 7 til kl. 2. Den vilde motorcykel vover sig ud i mange farlige situationer, hvilket dens begejstrede øjne og fartstregerne især afspejler, men den vælter til sidst og græder. Dragen Albert skal lave ild i drageskolen, og uheldigvis kommer han til at brænde skolen af - igen.



Information and editions