"Dengang jeg var barn, opførte jeg mig altid ordentligt" fortæller mormor. De voksne fortæller sjove historier fra da de var børn. Måske er de ikke allesammen helt sande? Eftertænksom og reflekterende billedbog for børn mellem 5 og 8. Og deres voksne ikke mindst.
Peter lærte at save og hamre, da han var barn, fordi han ville bygge et fly, der kunne finde hans far. Kate brugte meget tid på at kede sig i sin barndom. Det var slet ikke som i dag, hvor alle børn har mobiltelefoner. Fælles for alle voksne er, at det man lærte som barn, stadig hænger ved. Dengang bogens forfatter var barn, fik hun tit skældud. Nu hvor hun er voksen, kan hun stadig høre barndommens stemmer sige "Det må du ikke" eller "Du ødelægger det". Alle børn bliver voksne engang. Hvordan mon du selv bliver som voksen? Og hvordan var de voksne, du kender, dengang de var børn?.
Fin og lidt anderledes billedbog, som virkelig lægger op til reflektion og samtale. Alle voksne kan fortælle historier fra deres barndom. Her er mulighed for at tale med børnene om, hvordan disse fortællinger påvirker vores liv. Den tyske forfatter har tidligere udgivet bl.a. Sådan opdrager man sine forældre (forkert) rigtigt.
Stilen minder om Kim Fupz Aakesons Pigen der krøb.