Books / fiction for children / roman

Dengang Josephines sutteklud forsvandt


Description


Josephine elsker sin sutteklud, så da den bliver væk på et hotel i Italien, hvor familien er på ferie, bliver hun dybt ulykkelig. Hele familien, hotelpersonalet og byens beboere må i gang med at lede efter den.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2015

By

By

Marianne Agger

d. 17. Nov. 2015

Højtlæsningsbog om kærlighed til sutteklude, mad og livets små glæder til børn på ca. 5-7 år.

Josephine er på ferie i Italien med sin mor, far og sin elskede sutteklud. De bor på et flot hotel. De elsker alle mad og går ud og spiser en rigtig italiensk middag på en lille restaurant. Da de kommer hjem til hotelværelset, er Josephines sutteklud væk! Alle på hotellet og byens beboere går straks i gang med at lede efter den, og til sidst finder de den i hotellets vaskeri. Bagerst i bogen er der opskrifter på skinkesalat og tiramisu. Bogen er delt op i syv kapitler. Der er små faktabokse til teksten om noget af det, der beskrives. Forfatteren er debutant, mens illustratoren tidligere har illustreret Penda & Rumleskaft.

Historien tager udgangspunkt i en autentisk begivenhed fra forfatterens barndom. Teksten er fuld af sjove og fantasifulde sprogbilleder og beskrivelser og er ret anderledes end mange andre børnebøger rent sprogligt. Der er mange lange sætninger, så det kræver lidt overblik at læse den højt, og nogle børn vil måske have svært ved at følge med. De farverige, snørklede tegninger matcher bogens univers rigtigt fint. På bagsiden står, at den henvender sig til børn fra 6-9 år, men jeg vurderer målgruppen til at være lidt yngre pga. emnet og bogens udtryk.

Der findes billedbøger om kærligheden til sutteklude som fx Når man er stor til en lidt yngre målgruppe.