Books / fiction for children / roman

Dengang min onkel Kulle blev skør


Description


Historien om den sommer, hvor en helt almindelig familie får besøg af deres skøre onkel, som tror, han er en rododendron. Derfor planter han sig i deres have og venter på at slå rødder.

Reviews (10)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Endnu en morsom og festlig nonsensfortælling fra Aakesons hånd. I den venlige herligt rablende og ganske velskrevne stil og med tilsvarende skøre, naivt barnlige tegninger fortæller han omonkel Kulle, der tror han eren rhododendron. Med jord i gummistøvlerne tager han plads i haven og venter på blomstring. Drengene vander, mor bekymrer sig, og far går op i limningen, mens nysgerrigegæster strømmer til. Det er den form for humor, som de yngste elever sætter pris på, og historien fortælles så veloplagt derudaf, at ingen vil føle sig snydt. På indskolingstrinnene er bogen fintil oplæsning, og omkring 3. klasse vil flere gode læsere selv kunne klare teksten. Formatet og forsidebilledet i lette pastelfarver giver, lidt fejlagtigt, indtryk af billedbog, men da målgruppener den samme, gør det ikke så meget.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jess Dalsgaard

d. 18. Dec. 2018

Med sin - i mere end én forstand - fantastiske humor og med sin kærligironiske pen spidder KFAa på sin egen skæve og originale måde igen os allesammen og viser os, hvor ganske anderledesfarverig og fantastisk vores tilværelse kunne være, hvis vi blot en gang imellem ville gøre lidt oprør og sætte os ud over de gældende kedelige konventioner. Som f.eks. i bogen her, hvor et stille,lidt underfundigt oprør kommer brat ind i en lille parcelhusfamilies veltilrettelagte dagligdag, da deres onkel Kulle tror, han er blevet en rhododendron og planter sig i solskinnet på taget afderes redskabsskur - med jord i gummistøvlerne. Især familiefaderen - der i al sin perfekte normalitet måske er den mest skøre - reagerer voldsomt på dén uorden, indtil han øjner chancen for - medcafé og isbod i haven - at tjene penge, mange penge, på alle de nysgerrige tilstrømmende. Blot fbr at ærgre sig til vanvid, da onklen efter nogle dage opgiver at komme i blomst og kravler ned igen- han har i mellemtidenogså fået en ubændig lyst til forloren skildpadde! - En i ordets bedste forstand skør historie, rigtig sjov og velfortalt og med s/h ill. i forfs egen groteske,karikaturlignende stil -en perle til oplæsning for børn fra 6-7 år, der nok skal fange budskabet.


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2013

By

By

Stine Veisegaard

d. 25. Nov. 2013

Sjov og finurlig højtlæsning for børn fra ca. 5 år og selvlæsning fra ca. 10 år. Forfatteren har efterhånden en stor fanskare af både børn og voksne, så bogen kræver næppe særlig formidling.

Som vanlig vender Kim Fupz Aakeson tingene på hovedet. Her bryder han normaliteten hos en ganske almindelig familie ved at berette om den sommer, hvor deres skøre onkel Kulle flytter ind. Med jord i støvlerne planter han sig selv på taget af redskabsskuret og venter på, han slår rødder og bliver til en rododendron. Sønnen ser frem til en sommer med masser af is. Moren trives med de mange nysgerrige gæster, og faren øjner straks muligheden for at gøre den skøre onkel til en indbringende indtægtskilde. Derfor investeres i stole, borde og en isbod. Bedst som "forretningen" er klar, finder onklen ud af, at han nok alligevel ikke er en rododendron. Og alt må igen vende tilbage til det "normale".

Historien om onkel Kulle er ikke ny. Den er tidligere udkommet som bog i 1990. Senere er den udgivet i samlingen En helt anden historie og andre historier, 2003, hvor illustrationerne er af Cato Thau-Jensen. I denne udgave har Rasmus Bregnhøi illustreret, og det er historien bestemt ikke blevet kedeligere af. Forfatteren, som ikke kræver nærmere præsentation, har udgivet flere bøger med Rasmus Bregnhøi som illustrator. I denne udgave supplerer de atter hinanden på forunderlig vis.

Sjov, skæv og herlig historie, der supplerer samlingen og efterspørgelsen på bøger fra netop denne forfatter.


Information

d. 10. Dec. 1990

By

By

Henning Mørch Sørensen

d. 10. Dec. 1990


Politiken

d. 12. May 1990

By

By

Marianne Hiort-Lorenzen

d. 12. May 1990


Berlingske tidende

d. 27. Mar. 1990

By

By

trine.

d. 27. Mar. 1990


Skolestart

Årg. 20, nr. 8 (1990)

By

By

Dorte V. Eggersen

Årg. 20, nr. 8 (1990)


Det fri aktuelt

d. 3. Apr. 1990

By

By

Steffen Larsen

d. 3. Apr. 1990


Weekendavisen

d. 8. June 1990

By

By

Jens Andersen

d. 8. June 1990


Land og folk

d. 5. Apr. 1990

By

By

Thomas Thurah

d. 5. Apr. 1990