Books / fiction / roman

Denne aften


Description


Den gamle mand Salomon skal for første gang fejre den jødiske påske med familien uden sin elskede hustru, som er død. Under forberedelserne og som dagen skrider frem, dukker minder om ægteskabet og livet som fange i Auschwitz op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 2019

By

By

Line Hoffgaard

d. 2. Sep. 2019

Lavmælt, rørende roman om familierelationer, om at have overlevet Holocaust og sorgen over at miste. En litterær perle for læsere af fransk skønlitteratur.

Salomon skal fejre den jødiske påske med sine voksne døtre og deres familier. Under forberedelserne forestiller han sig, hvordan aftenen vil forløbe og hvordan de forskellige familiemedlemmer indtager deres typiske roller i familiedynamikken. Men han er urolig, for aftenen vil uvægerligt blive anderledes, da hans elskede hustru Sarah er død to måneder tidligere. Som dagen skrider frem, mindes Salomon vemodigt samlivet med Sarah. Mørke minder om livet som fange i Auschwitz trænger sig også på, selvom Salomon hele livet har nedtonet fortidens grusomheder og pakket dem ind i groteske morsomheder. Det er franskmanden Joachim Schnerfs første roman på dansk.

Fransk, litterær roman, hvor fortid og nutid væves sammen på flot vis. Bagsiden sælger den som blandt andet som værende morsom, men denne læser oplevede den mere som sørgmodig. Romanen vil appellere til læsere af eksistentielle romaner og fransk skønlitteratur af god litterær kvalitet.

Romanen har temaet omkring at miste en elsket ægtefælle og sorgen til fælles med den franske roman EfterladtJeg hedder ikke Miriam. En roman om at undertrykke fortiden som Holocaust-overlevende: Jeg hedder ikke MiriamRomanen har temaet omkring at miste en elsket ægtefælle og sorgen til fælles med den franske roman Efterladt. En roman om at undertrykke fortiden som Holocaust-overlevende: .