Books / nonfiction

Depression og tilbagefald : en vejledning til helbredelse


Description


Bogen undersøger forholdet mellem fire faktorer: afhængighed, depression, helbredelse og tilbagefald, og går i dybden med helbredelsesprocessen for mennesker, som lider af sameksisterende problemer med både afhængighed og depression, og hvordan de selv og deres familier kan håndtere disse ting.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. July 2010

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 8. July 2010

Bogen er for mennesker i helbredelse for depression og afhængighed i et samspil, deres familier og venner, samt for folk i behandlingssystemet. Målet med bogen er at give en bedre forståelse af, hvordan depression og afhængighed (af alkohol og/eller andre stimulerende stoffer) interagerer.

Forfatteren har en kursus-, konsulent- og forskningsvirksomhed, der arbejder med helbredelse og forebyggelse af tilbagefald ved stof- og alkoholafhængighed. Bogen er oversat fra amerikansk, men da såvel depression som afhængighed er udbredte fænomener i Danmark, er bogens hovedbudskaber særdeles relevante her. Bogen undersøger forholdet mellem 4 faktorer: afhængighed, depression, helbredelse og tilbagefald. Bogen falder i 4 dele med hver af de nævnte temaer. Den er meget klar i mælet omkring alvoren af både afhængighed og depression, ligesom den går i dybden med helbredelsesprocessen for mennesker, som lider af sameksisterende problemer med både afhængighed og depression, og hvordan de selv og deres familier kan håndtere disse ting. Depression kan være en komplicerende faktor i forbindelse med tilbagefald, og det er vigtigt at være opmærksom på advarselssignalerne. Bogen er meget læsbar med mange eksempler.

Bogens sammenkædning af afhængighed og depression er unik og dens særlige styrke. Ellers er den titel, der falder mig ind Varig forandring, 2008.

Seriøs og dybtgående bog om samspillet mellem afhængighed og depression. For mennesker med problemerne inde på livet privat eller fagligt.



Information and editions