Smuk og eftertænksom metaroman om Paris' og de store litterære forfattere, som har haft tilknytning til byen. For læsere som holder af eftertænksomme og dybsindige romaner.
Vores fortæller, jeg-personen, elsker Paris og er dybt fascineret af byen og dets litterære og kunstneriske historie. Han beskriver byen, huse, gader og stræder, og berømte caféer hvor Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway mødtes. Sidstnævnte er fortællerens store idol, som han selv synes han ligner fysisk. Litterært forsøger han at ligne ham. Vores jeg-person, som er dybt optaget af begrebet ironi, fortæller om alle de kunstneriske mennesker, som har gået i Paris' gader. Han fortæller deres historie og om hvordan de har påvirket Paris. Hans fortællinger flettes sammen med historien om hans eget liv, fortid i Paris og hans dybe fascination af Ernest Hemingway. Bogens titel er en henvisning til en af Hemingways mest berømte romaner. Bogen indeholder til sidst en oversigt over citerede værker.
Eftertænksom og særdeles velskrevet roman, som er en helt særlig læseoplevelse. Det er en roman som skal læses langsomt og nydes. Kan anbefales til alle, som ønsker en rolig og dybsindig roman.
Det er en meget unik roman, som er helt sin egen. Det kan anbefales at supplere læsningen med Ernest Hemingways Der er ingen ende på Paris (Den reviderede udgave).