Books / nonfiction

Der er altid en vej


Description


Korte opbyggende fortællinger og citater hvis røde tråd er håbet der aldrig dør, overbevisningen om at vi sammen kan ændre verden, og en tro på at der altid er en vej.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2010

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 23. Feb. 2010

Bogen har til formål at inspirere mennesker til et positivt livssyn og henvender sig til læsere, der efterspørger u-sofistikeret livsfilosofi i små doser.

Bogen indeholder 52 småfilosofiske doser af forskellig art, alle med en positiv pointe. Der er små fortællinger, hvoraf nogle har lånt træk fra folkeeventyrene, der er citater af kendte og ukendte mennesker og anonyme sentenser. Bortset fra den positive indgangsvinkel, er der ingen tematisk sammenhæng mellem fortællingerne. Enkelte bærer præg af et kristent livssyn, men hovedparten har et alment livsfilosofisk indhold. Nogle af fortællingerne er mere klare og koncise end andre, men de giver alle en let fordøjelig og overkommelig inspiration til et positivt livssyn. At læse bogen i ét stræk virker trættende. Den fungerer bedst i små, afmålte doser.

Bogen bringer intet epokegørende nyt. Af lignende litteratur byder Richard Carlsons bøger på lommefilosofisk tankegods i tematiseret form, mens Anselm Grüns bøger graver et spadestik dybere og er funderet i kristen spiritualitet.

En blandet samling småfilosofiske fortællinger, citater og sentenser med en tydelig morale, hvis overordnede sigte er at give inspiration til et positivt livssyn. Ikke uomgængelig i bibliotekerne.



Information and editions