Der er ugler i mosen

Et aparte selskab samles i et usædvanligt hus i Alntorpmosen. Værten dukker først op da man finder hans halvtopløste lig i mosen. Heldigvis er Christer Wijk netop på besøg hos sin mor på den selvsamme egn, han kender næsten alle beboerne og hele miljøet. Opklaringen følger Langs sædvanlige mønster: de implicerede dækker over hinanden, fortier væsentlige ting, mistanken kastes fra den ene til den anden inden Christer Wijk sætter tingene på plads. Maria Lang er hyggelæsning. Man føler sig så tryg fordi den lapsede Wijk tilsyneladende kender alle landets potentielle forbrydere, i det mindste de fra det bedre borgerskab. Men hendes bøger er uinteressante og totalt uvirkelige.

Read the full assessment

Der er tale om en "klassisk" krimi: Et drab foretages i et lukket miljø (her et isoleret hus i en stormose), hvor kun en begrænset kreds kan mistænkes. - Kompositionen er til en start mereeffektfuld end logisk, men bliver derefter strammet op, og der er udmærket sammenhæng i intrige, begivenheder og motiver. - Bogen er typisk for forf. derved, at den totale mangel på elementærspænding og ægte psykologisk engagement afbalanceres af lokalhygge, genkendelsesglæde, litterære allusioner, undertoner af overtro samt parapsykologiske antydninger. Men adskiller sig fra storedele af forfatterskabet, fordi kun Christer Wijk og nogle få uvæsentlige bipersoner "genbruges". - Opklaringen/løsningen er ikke overraskende, men mere åben end forventet, og der er tale om fairbehandling af læseren, som stedse har mindst samme viden som opdageren. - Bogen hører til i den bedste trediedel af forf.s produktion.

Read the full assessment