Billedbogen henvender sig til de 3-6-årige. Indholdet kan også give anledning til en snak om at være bange for lyde og monstre, når man skal sove.
Steve Smallman har skrevet teksten. Han har bl.a. illustreret Spring lille mus, spring, 2005. Illustrator har illustreret Det lille grantræ, 2005. Det er første nat Lille Bjørn skal sove alene i sit eget værelse. Skygger og lyde virker farlige. To gange forklarer Store Bjørn fænomenerne og beroliger ham. Så hører Store Bjørn voldsomme lyde fra værelset. Var der alligevel et monster i værelse? Nej det er lillebror, der snorker. Teksten er fin at læse højt i et varieret sprog. Gentagelseselementer i den vil tiltale børnene. Den er sat med en varieret typografi, der effektfuldt er med til at skabe dramaet i teksten og illustrationerne. De er malet i stærke, mættede og douce farver, der understreger stemningerne i illustrationerne. Motiverne er især nærbilleder af bjørnene, sengen og de nære omgivelser, og der er noget nuttet over bjørnene. Forsiden viser Lille Bjørn delvis gemt under dynen. Bagsideteksten antyder bogens tema.
Andre billedbøger med samme emne er fx Viggo vil ikke sove, 2007, Jeg vil ha' lyset tændt, 2007 og Og så er det godnat, hvor monstret er bange for barnet.
Temaet kendes fra andre billedbøger, og selvom bogen ikke føjer nyt til genren, gør vinklingen og humoren i tekst og illustrationer, at den er et udmærket tilbud til de 3-6-årige. Bogen er lidt farlig uden at være uhyggelig.