Roman om et monarki med mange overfladiske lighedspunkter med det danske. Dens kritiske indgangsvinkel til monarkiet vil ikke skaffe den læsere hos de royalister, der normalt ville tage den ned fra hylden. Derimod kunne republikansksindede nok finde den interessant som et partsindlæg.
Tidligere hofreporter hos bl.a. Billed-Bladet og Ekstra bladet Trine Villemann, der har skrevet flere (kritiske) bøger om det danske kongehus, har forfattet en roman om et forsumpet, amoralsk, komplet uegnet kongehus, hvor utroskab, partnervold, druk og misbrug er dagens (u)orden. Forfatteren stiller spørgsmål ved monarkiet og om de mennesker, der udgør det. Handlingen springer i tid og mellem personer i korte afsnit. Sproget er nutidigt og, med forfatterens profession in mente, ugebladsagtigt. Dronningen er gammel og syg efter at have røget Gauloises. Hendes hustrumishandlende gemal med det latinske temperament hedder Alfonso, mens kronprins Franz fester vildt og ikke ligefrem glæder sig til gerningen.
Romanen er skrevet i forfatterens sædvanlige lettere snakkende stil og minder om hendes to tidligere fagbøger om kongehuset: Kongen og Dronningen af Grønland, 2009 og 1015 København K, 2007.
Alt efter temperament og monarkistisk indstilling er denne roman om et dansk-lignende kongehus enten respektløst imiterende og postulerende eller knusende kritisk. Debatterer monarkiets stilling og fremtid ud fra en fortælling om en tronfølge og det royale liv. Meget ensidig i sin kritiske holdning.