Books / nonfiction

Designikoner fra det 20. århundrede


Description


Beskrivelser og tegninger af 93 forskellige designikoner som har det fællestræk at de i høj grad har influeret det 20. århundredes boligindretning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. July 2018

By

By

Martin Jørgensen

d. 2. July 2018

Klassiske designikoner gengivet på enkel og grafisk vis. For designinteresserede.

Bogen præsenterer 93 udvalgte design fra perioden 1932 til 1977, hvor funktionelle produkter som fx møbler, lamper samt deres designere beskrives Alle design er gengivet som ganske simple konturtegninger, der alle er holdt i få farver. Hvert design tildeles et enkelt opslag, med tekst på den ene side og illustration på den anden. Illustrationerne er i hovedparten holdt i sort, hvid og en enkelt supplerende farve. Beskrivelserne dækker et par baggrundsnoter om designet og en kort introduktion til designeren bag. Der er design fra hele verden. Danmark er naturligvis rigt repræsenteret med navne som fx Panton, Jacobsen og Wegner. Bag udgivelsen står det britiske designfirma Here Design og journalist og redaktør Francis Ambler, som også står bag udgivelsen af en række designbøger og -tidsskrifter.

En fin lille bladrebog, der giver en hurtig og ukompliceret rundgang i en designperiode befolket af designs med særpræg, funktionalisme og klassikerstatus. Illustrationerne appellerer umiddelbart mest til kenderen, og teksterne er ganske korte, så der er tale om en appetitvækker. En coffetablebook i miniformat.

Bogen er oversat og bearbejdet fra den engelske "Mid-century modern : icons of design". Indholdsmæssigt ligner den en titel som Hundrede års design.