"Sound of a Gunshot slår sig i pressemeddelelsen til debuten Desires op på, at de er svære at definere genremæssigt. Så kan jeg da med glæde fortælle dem, at det faktisk ikke er så svært. Musikken er ikke vanvittigt original 90'er-triphop, med filmiske virkemidler ... Projektet, bestående af den chilenske provokunstner Marco Evaristti, producer Esben Thornhal, sangerinde Chio Dyrlund og den amerikanske rapper Mike Ekim, er baseret på noter og lyrik skrevet af Evaristti gennem årene. Blandt andet noter skrevet efter diverse interviews med dødsdømte. Derfor kan man undre sig over, at teksterne er præget af banaliteter, floskler og klichéer, som er hørt så mange gange før ... Det er egentlig ærgerligt, for projektet har lavet en interessant, musikalsk og velproduceret plade, med god, filmisk triphop og gode, omskiftelige vokalbidrag ... Så trods åbenlyse mangler sniger Desires sig alligevel op på de hæderlige fire stjerner".