Books / nonfiction / opbyggelig litteratur

Desperat efter Guds nærvær


Description


Med udgangspunkt i forfatterens stærke personlige oplevelser og forskellige skriftsteder stilles og besvares en række spørgsmål, som man som kristen kan have formuleret for sig selv og søger svar på.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Jørgen Bartholdy

2008

Hvis man tilhører den fløj af kristne, der er overbevist om, at Herren har en direkte indflydelse på vores liv, vil man naturligt finde, at de fleste kirker og menigheder i for høj grad søger mødet med Gud på menneskets betingelser. Man vil opsøge kristne sammenhænge, hvor Guds nærvær føles direkte fx i forbindelse med bøn, eller tjenester med tungetale. Kredsen omkring projekter som "Bedehus Danmark" vil fx allerede kende Hughey.

Rhonda Hughey er amerikaner og grundlægger af Fusion Ministeries Inc., der arbejder på at bringe forskellige kristne tjenester sammen i en forventning om, at det vil udløse energi. Hendes stil er klassisk missionerende. Med udgangspunkt i stærke personlige oplevelser og forskellige skriftsteder stilles og besvares en række spørgsmål, som stærkt kristne forventes allerede at have formuleret for sig selv. Har man ikke dette personlige vækkelsesønske, bliver tonen hurtigt lidt skinger og argumentationen vil virke vidtløftig.

Markedet for religiøs litteratur er stort og uoverskueligt. Vil man finde udgivelser med nogenlunde samme selvforståelse som Desperat efter Guds nærvær, skal man over i området omkring Apostolsk Kirke, pinsevækkelsen og andre frikirkelige bevægelser for at finde noget, der matcher.

Vækkelsesskrift hvor en karismatisk amerikansk kristen søger at hjælpe dem, der søger en kristen tro med en stærkere og mere nærværende gudsfornemmelse.