Books / nonfiction

Det begynder og slutter med ledelse : resultater og trivsel på samme tid! : lederskab, der virker!


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2015

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 9. Jan. 2015

Ledelse der giver resultater baserer sig ofte på medarbejdere med overskud, dvs. medarbejdere der trives. Det er den gode cirkel som de to forfattere til denne bog vil hjælpe offentlige ledere med personaleansvar til at opbygge.

Preben Buchholt og Poul Erik Jensen har begge mange års ledelseserfaring indenfor det offentlige. Bl.a. indenfor AF hvor PB var leder af AF i Ringkøbing, da de i 2000 vandt en international pris i kvalitetsledelse. Forfatterne ser god ledelse som en forudsætning for succes, men specifikt ser de trivsel som forudsætningen for god ledelse. De argumenterer yderligere for, at der er et stort uudnyttet potentiale for at forbedre trivslen i det offentlige, og dermed styrke den gode ledelse. Bogen giver en række konkrete redskaber i hånden til hjælp i det daglige ledelsesarbejde. Bogen er illustreret, fortrinsvis med kurver og diagrammer og med nogle få noter.

De to forfattere er gode til at trække på deres personlige erfaringer, og deres pointer er relevante. For mange eksempler er fra begyndelsen af årtusindet, men den største anke er dog at bogen er sprogligt knudret, hvilket gør læsningen vanskeligere end det praksisnære indhold fordrer.

Milsted skriver i Arbejdsglad også om sammenhænge mellem trivsel og ledelse, men hans fokus er mere rettet mod at undgå stress.