Books / nonfiction

Det blev en far


Description


Jacob Weinreichs (f. 1972) personlige, humoristiske og selvbiografiske beretning om vejen ind i faderskabet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Wilhelmsen

2007

Beretning om det at blive far. Henvender sig primært til et yngre publikum, omkring 16-30.

Personlig og underholdende beretning, der handler om Weinreichs oplevelser omkring det at blive far for 1. gang. Den er delt i 3 hovedafsnit: Graviditeten, fødslen og det 1. år som far til Jeppe. Det kan lyde lidt halvprivat, og det er det også, men der er mere i det. Historien er nemlig fortalt i et rapt og vittigt sprog og på en underholdende og uhøjtidelig, stærkt selvironisk måde, der både er meget morsom og samtidig stærkt afvæbnende i forhold til en kritik om at være (for) privat. Mange vordende og nybagte fædre kan sikkert nikke genkendende til de overvejelser og tanker, der går gennem hovedet på forf., der udvikler sig fra at være en lidt fodboldgal drengerøv til at være en - ja - far, der ikke længere er den "vigtigste person i sit eget liv" Bogen er ill. med stregtegninger af Erik Petri, der bl.a. har ill. billedbogen Grovæderen, 2001 og Bøgh Andersens Antboy-bøger, 2007. De er vittige og groteske og passer godt til bogens tone og indhold. Weinreich har bl.a. tidligere skrevet en række børnebøger, Monsterjægerne, 2005 og frem og nogle voksenromaner.

Der findes en del bøger om at blive far. Også bøger, hvor kendte beretter om, hvordan det var, da de blev fædre, men jeg kender ingen pendanter til denne ironiske, selvbiografiske skildring af fænomenet.

Rapt skrevet beretning, der underholdende, uhøjtideligt og stærkt selvironisk fortæller om det at blive far for første gang.