Books / fiction for children / roman

Det bliver pinligt uanset hvad


Description


Elias sender en mail til den ukendte, men smukke Susanne, han har set i bussen. Hvorfor er hun stoppet med at tage med bussen? Og hvad er nu det med en forsvunden mappe?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2016

By

By

Stine Veisegaard

d. 16. Mar. 2016

Elias sender en mail til den ukendte, men smukke Susanne, som han har set i bussen. Hvorfor er hun stoppet med at tage med bussen? Og hvad er nu det med en forsvunden mappe? Ungdomsbog. Fra 14 år.

En kort ungdomsroman, der er opbygget som en mail-udveksling mellem Elias og Susanne. Den knap 17-årige Elias har igennem et stykket tid observeret den smukke Susanne, som hver dag har taget den samme bus. Da Susanne pludselig stopper med at tage bussen, tager Elias kontakt til hende via den e-mailadresse, som han har set på den mappe, hun har siddet med. Det udvikler sig til en mail-korrespondance på knap en måned, hvor de to får udvekslet deres tanker og hemmeligheder. Undervejs oprulles et drama omkring en forsvunden mappe og en ubehagelig stalker. Bogen er skrevet af to norske forfattere, der hver især har anmelderroste bøger bag sig i deres hjemland.

Man bliver hurtigt fanget af historien, selvom plottet kan virke lidt tyndt. En underliggende skæv humor, som specielt kommer til udtryk i Elias' mails, er underholdende og giver en glidende læsning, og man får hele tiden lyst til at læse mere. Alt i alt en fin og troværdig beskrivelse om at være en forvirret og følsom teenager.

Jeg kender ikke til andre bøger, der er opbygget som en mail-korrespondance. Tættest kommer Sandor møder Ida, der handler om to unge, der mødes via chat.