Det brasilianske dovendyr og min fars epifytter

Her har Bodil Bredsdorff skrevet en højtlæsningsbog - en lille, kort historie, men hvilken. Er man en noget fraværende far eller mor, vil man krympe sig, er man fra 5 år, vil man lytte og ønske historien ikke slutter så hurtigt. Handlingens røde tråd er Amandas, o.7 år, fraværende far. Han er altid på rejse for at studere sin lidenskab, epifytter. Med hjem fra Brasilien har han et tøjdyr, dovendyret Olfert. Amanda opdager, at Olfert er levende. Han bliver hendes ven og hjælp. Han støtter hende når hun spiller i samspilsorkesteret, og er skyld i at far ikke kan rejse og derfor oplever Amandas smukke spil til koncerten. Frø og sporer i hans pels gør at epifytter breder sig i Amandas hjem, og far kan studere dem hjemme. Fantasi og realisme afløser umærkeligt hinanden, og barnet der lytter, føler sig som Amandas medsammensvorne. Handlingen er levende og troværdig inden for egen rammer. Den giver et fint og solidarisk billede af Amanda og et humoristisk af faren. De s/h og grønne stregtegninger i en lidt løs streg understøtter dette. Forsiden har en varm udstråling, bagsiden vækker interesse. Teksten er sat i en åben sats og sproget er levende, varieret og rig på billeder. Amanda fortæller med humor, overskud og en vis overbærenhed over for forældrene.

Read the full assessment

Denne bog er oplagt både til oplæsning og selvstændig læsning. Fra 4. kl. kan man selv læse og nyde den. Det er en lille morsom, varm og snurrig historie, som kræver fantasi fra læserens side. Besidder man den, får man fuld valuta for pengene. Sproget er nuanceret uden at være svært tilgængeligt. Tekstsiderne er suppleret med enkle blyantstegninger, som viser vigtige situationer fra handlingen. Historien fortælles af Amanda, som er 10-11 år. Det eneste, hun ønsker sig, er en far, der er inden for rækkevidde og nærværende, når han er hjemme. Hendes far er alt andet. Han er en lidt nørdet, distræt professor, som rejser verden rundt for at studere nogle slyngplanter kaldet epifytter. Som kompensation for sine mange fraværsperioder køber han gaver til Amanda. Hun er træt af dem og ekstra meget denne gang, da han har købt et tøjdyr - et dovendyr fra Brasilien. Amanda "opdager" dog i bedste Steen & Stoffer-stil, at Olfert, som hun kalder dyret, er levende. Olfert vil meget gerne gøre sig nyttig, og ved Olferts hjælp får Amanda sine ønsker og mere til opfyldt. Forsiden viser Amanda og Olfert i en kærlig omfavnelse.

Read the full assessment