Billedbog om at finde sig selv og finde sig til rette. For de mindste fra 2-6 år.
Billedbog i en ny serie Fortælletid. Forfatteren er kendt fra andre billedbøger i Danmark, senest Så er det sengetid, lille du!, 2009. Illustrator har ikke tidligere fået udgivet billedbøger i Danmark, men er i England kendt fra en lang række billedbøger. Historien fortæller om den lille frø, der bor i en gammel spand, men pludselig bliver han nødt til at finde et nyt sted at bo. Han prøver at finde et nyt sted, men der er ikke plads til ham hos hans venner i haven. Men til sidst finder han det helt rette sted, og historien får en lykkelige slutning. Illustrationerne er i en traditionel engelsk stil, med sødmefyldte dyretegninger og naturalistiske naturskildringer. Farverne er varme i en douche stil. Teksten flyder fint og er sat i forholdsvis stor læsevenlig sats. Bagerst i bogen er der en side med bemærkninger til forældre og lærere med ideer til læsningen og til støtte til læseoplevelsen.
Der er ikke andre billedbøger lige med samme emne, men den der emnemæssigt kommer tættest på er Blæksprutten og den store hale, 2009.
Sød og traditionel billedbog i engelsk stil om at finde sig til rette og om at finde sig selv. En lille historie, med farverige illustrationer, som vil underholde de mindste.