Books / nonfiction

Det digitale nærvær : viden og design i nye medier


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2004

By

By

Thorkild Brunsborg

d. 8. Mar. 2004

Disse 14 videnskabelige essays fra Roskilde Universitetscenter koncentrerer sig alle om computer-medieret kommunikation (CMC) som en afgørende forudsætning for informationssamfundet. Vidensdeling, intranet og netfællesskaber diskuteres. Hvordan internettet påvirker vore muligheder for at kommunikere lettere og mere direkte med hinanden er i centrum. Men også spørgsmålene om hvordan man styrer og sorterer informationerne. Der er sjældent entydige svar at give på spørgsmål om fx læsbarhed på skærmen eller den afsluttende klassiker om web-design, hvor redaktør Heilesen påpeger, at i brugerens øjne er god web-design altid afhængig af, hvad vedkommende søger: vil man have informationer, er én type design at foretrække, vil man have oplevelser er det en anden type, der falder i øjnene som pragtfuld. Nørderne vil formodentlig ikke komme længere end til bogens titel, men som en forskningsberetning fra Universitetet er bogen nøgtern og rimeligt letforståelig. Hvis man selv skal i gang med at skabe undervisning via internettet, er det heller ikke en dårlig ide at studere denne bogs afsnit om fx design.