Books / fiction / roman

Det du ikke dør af


Description


Krimi. Er Lily død en naturlig død på plejehjemmet, eller har nogen givet hende en hjælpende hånd? Hvorfor forsvinder hendes ene søn sporløst og hvorfor flirter den anden, som er lykkeligt gift, med en lykkeridder på nettet?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2011

By

By

Lone Krøgh

d. 5. Aug. 2011

Dansk krimi, som det er svært at definere en målgruppe til. Krimilæsere er vant til et højere niveau end her, og de hverdagsskildringer, som også præsenteres i romanen, er ikke overbevisende. Forsiden er uden det store blikfang.

Lily er på plejehjem og dør pludseligt. Et par måneder efter bliver hendes kiste gravet op igen, da politiet finder noget mistænkeligt ved dødsattesten. Samtidig forsvinder Lilys voksne søn Christian uden at efterlade sig spor. Romanen fortælles fra forskellige synsvinkler, så læseren erfarer, at han er rejst til Grækenland for at begynde på en frisk. Christians kæreste Alma er romanens svigtede jeg-fortæller, og også Christians gifte bror Lars har sine genvordigheder med en pengegrisk kæreste på nettet. Christian, Alma og Lars bliver beskrevet i et ligefremt sprog, men ikke så de træder i karakter som mennesker, og krimiintrigen bliver aldrig rigtig spændende.

Anita Grün (f. 1951) har tidligere udgivet romanerne Mod til frygt, 2004, og Irina, 2008. Det du ikke dør af kan sammenlignes med Grete Gylling Møllebæks Lydløse skrig, 2011, hvad hverdagsskildringerne angår.

Dansk krimi, der kun vil tilfredsstille få krimilæsere, idet den aldrig bliver rigtig spændende eller vedkommende.