Jimmy Gørtz' (f. 1959) ærlige beretning om sit liv. Lige fra barnsben over ungdommen til voksen mand, hvor han bl.a. har været formand for Røde Kors Herlev. For læsere af danske biografier.
Bogen indledes med et kort forord af Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl. Herefter følger en kort prolog, hvorefter Jimmy Gørtz tager fat på sin fortælling. Han fortæller om en hård barndom præget af faderens vold og druk samt moderens mangel på kærlighed krydret med et ophold på børnehjem. Men også om et ungdoms- og voksenliv præget af spændende udfordringer som bl.a. personalechef, sikkerhedsleder samt formand for Røde Kors Herlev.
Sikke en fortælling og sikke et liv. Det er en mand med noget på hjerte og noget i bagagen. Jimmy er ærligheden selv i denne fortælling og tager læseren med på en personlig tour de force. Læs om opture, om nedture men også om lykke og kærlighed, og så er teksten krydret med Jimmys egne digte. En bog der hurtig sluger nogle timer, i godt selskab.
For andre biografier i samme stil se fx Liv.