Books / nonfiction

Det er forestillingen, der er stjernen : historien om Fredericia Teaters vej mod verdensklasse


Description


Om Fredericia Teater og den forvandling, teatret har gennemgået de sidste 30 år med fokus på de mange nyskabende musicalforestillinger, samt historien og filosofien bag teatret og søsterorganisationerne musicalakademiet og udviklingsmiljøet Uterus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2018

By

By

Per Månson

d. 31. Aug. 2018

En beskrivelse af den forvandling, der er sket med Fredericia Teater med fokus på de mange nyskabende musicalforestillinger. For musical- og teaterinteresserede.

Forfatteren har tidligere skrevet biografier om musicalstjernen Stig Rossen og Ur-direktøren Charlotte Jorst. Hovedvægten på bogen her er Fredericia Teaters genopstanden som musicalteater. Fokus er på de mange nyopsætninger, men historien og filosofien bag teatret og søsterorganisationerne musicalakademiet og udviklingsmiljøet Uterus omtales også. Bogen er gennemillustreret med mange fotos fra især forestillingerne. Bogens titel er direktør Søren Møllers valgsprog: Der er nemlig meget vigtigere med originale opsætninger end dyre stjernenavne på plakaten. Bogen baserer sig på samtaler med de implicerede, først og fremmest Søren Møller.

Det er en meget hurtigt læst bog, der alligevel giver et godt billede af succesen, der har sat den gamle arbejderby på verdenskortet.

Næsten samtidig udkommer Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme - historien om Søren Møller og Fredericia Teaters umulige succes, der er mere grundig og analytisk, men ikke har så meget fokus på selve forestillingerne.