Books / fiction for children / noveller

Det er skide uretfærdigt : to noveller (Letlæsning)


Description


To noveller om det uventede og uretfærdige. I "Garfield" tager Lisette i sommerhus med sin bedste veninde Claudia, men næste morgen findes Claudia myrdet. Hvem har gjort det? I "Alle er flinke i Søborg" er Sofies far hjemløs, og hun synes det er pinligt. Men da faderen medvirker til at opklare en forbrydelse, bliver Sofie stolt af ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2014

By

By

Merete Trap

d. 26. Feb. 2014

Dette er en letlæst udgivelse fra serien Krimi-let. Bogen indeholder to korte noveller, begge med en dyster historie. Bogen henvender sig primært til læsesvage unge fra ca. 14 år.

Denne letlæste udgivelse indeholder to noveller. "Garfield" handler om veninderne Lisette og Claudia. Da den populære Claudia bliver kærester med Yussuf, kommer der skår i venskabet, men en tur i sommerhus skal bringe de to veninder sammen igen. Claudia modtager dog en mystisk sms, forsvinder fra sommerhuset og næste morgen finder Lisette hende myrdet. Hvem har gjort det? "Alle er flinke i Søborg" er historien om Sofie, hvis far er hjemløs. Da han begynder at vise sig i Søborg, hvor Sofie bor, bliver hun flov, for hendes veninder må ikke vide at han er hendes far. Da faderen imidlertid opklarer nogle forbrydelser, begået på den nærliggende parkeringsplads, bliver Sofie stolt af ham. Det er en velskrevet lille, letlæst udgivelse, primært henvendt til læsesvage unge fra ca. 14 år, indeholdende to historier om det uventede og uretfærdige. Sværhedsgraden for bogen er i den svære ende af skalaen. Forfatter Vibeke Marx kendes fra en lang række udgivelser, senest Nederste skuffe, 2013.

Kan sammenlignes med andre udgivelser fra serien Krimi-let som fx Mord i Lagunen, 2013, af Jørgen Munck Rasmussen.

En velskrevet, letlæst udgivelse for læsesvage unge fra ca. 14 år, indeholdende to dystre noveller om det uventede og uretfærdige.