Books / nonfiction

Det fjerde skud


Description


Natten til 1. december 2009 skød og dræbte en politibetjent Michael Nielsen i Kalundborg. Ved den efterfølgende retssag blev betjenten frikendt for dødsvold, da man mente, at han handlede i selvforsvar. Annie Mai Nielsen - mor til Michael Nielsen - beskriver Michaels liv i det kriminelle miljø og sætter samtidig spørgsmålstegn ved politiets dobbeltrolle som både anklagende og forsvarende myndighed i sådanne sager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 1. July 2014

Målgruppen er dem som gerne læser dokumentariske skildringer af kriminalsager.

Dokumentarisk stærk og bevægende skildring af det som en undertitel kalder "En mors kamp for retfærdighed mod systemet." En kold vinternat 2009 ringer det på døren hos Annie Mai Nielsen (f. 1948). Det værst tænkelige er sket. Som det lakonisk står i aviserne dagen efter: "Politiet har i nat skudt en biltyv i Kalundborg". Den biltyv er hendes søn Michael. Politiets forklaring er den, at Michael forsøger at køre en politibetjent ned, og derfor bliver skudt. Den forklaring tror AMN ikke på. Det er starten på en mors kamp så hudløst nærværende beskrevet, at man ikke undgår at berøres, uanset om man er enig eller ej. Udover den dybt personlige og almenmenneskelige bevægende historie er bogen også retspolitisk vigtig for os alle, og et indlæg i en løbende debat om politiets forskellige roller. Efter at have kæmpet forgæves i retssystemet skriver AMN sin modige bog. Hendes mand Hans Jakob rammer plet med ordene: "Selvfølgelig skal du skrive en bog. Ikke kun en bog om Michael, mens han var i live, men også om hans død og alt det, der fulgte efter. På den måde kommer du til orde, og ingen kan tage dine oplevelser og dine opfattelser af hele dette grimme forløb fra dig.".

Kan fx sammenlignes med Hævet over mistanke af Michael Klint.

Bevægende, velskrevet og vigtig bog med en skarp kritik af retssystemet. Læsere på de fleste biblioteker.