Digtene er skrevet af en mor, der vil udtrykke sin sorg over at miste en elsket, ung søn på 23 år og som vil beskrive sit opgør med det system, som hun mener, forårsagede hendes søns død. Første del har titlen "Digte til Niklas 1973-1987" og rummer håndskrevne, rimede digte om en mor og hendes barns fælles oplevelser af liv og glæde. Illustreret med fine stregtegninger for børn. Anden del med titlen "Et forudsigeligt dødsfald" har indledningsvis en kort oversigt over facts omkring sønnens misbrug, metadonbehandling og senere død. Dernæst følger digte om moderens kamp for at få placeret ansvaret for hans død i behandlingssystemets uforståelige regler. Digtene udtrykker i en meget personlig tone, en mors sorg og frustration over sønnens død, som hun mener kunne være undgået. Digtsamlingen er let tilgængelig og de første digte er sjove og opfindsomme. Digtene i sidste del udtrykker derimod en privat vrede og frustration, som læseren forstår, men som ikke bliver formidlet videre i en form, som andre læsere vil kunne bruge.