Det fortrængte offentlige lederskab : offentlig ledelse efter New Public Management

Den offentlige sektors styrings- og ledelsesforhold er i disse år genstand for bred debat. Kvalitetsreformen har bidraget hertil ved at sætte kvalitetsforbedringer, afbureaukratisering og ledelsesudvikling på dagsordenen. De store reformer - Budgetreformen og Moderniseringsprogrammet - fra 1980'erne har nu virket i 25 år og trænger til et hovedeftersyn. De byggede på "New Public Management"-ideologien (NPM), som søgte at indføre moderne rationelle styringskoncepter hentet fra den private sektor: mål- og resultatstyring, performance management, kontraktstyring, koncernstyring, etc. De finanspolitiske tiltag blev en succes, men NPM-medicinen havde nogle organisatoriske bivirkninger, som i dag virker hæmmende på institutionernes performance og innovationsevne. De udbredte kontrol- og registreringssystemer har taget overhånd og har i for høj grad beslaglagt ledernes og medarbejdernes tid, opmærksomhed, energi og innovationskraft. Fokus er flyttet fra personaleledelse, brugerkontakt og kvalitetsudvikling over mod administration, kontrol og bogholderi. Lederskabet er dermed blevet fortrængt. Der er skabt et behov for nye ledelseskoncepter, der forener de målrettede styringsmetoder med de reelle sociale og menneskelige udfoldelsesmuligheder. Bogen har til formål at bidrage til en konstruktiv debat om udviklingen af mere fleksible praksisnære styrings- og ledelsesformer, der tilgodeser institutionernes faglige, sociale og produktionsmæssige mangfoldighed og akutte innovationsbehov.