Books / nonfiction

Det frie valg : et personligt vidnesbyrd


Description


Samfundsanalyse, der med udgangspunkt i en liberalistisk holdning, protesterer mod den offentlige sektors voksende rolle i samfundet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. June 2012

By

By

Søren Brunbech

d. 12. June 2012

Nobelpristageren Milton Friedmans (1912-2006) bog er en moderne økonomisk klassiker, der ofte refereres til i samfundsdebatten og på samfundsfaglige og økonomiske studier. Er bibliotekernes eksemplarer af udgaven fra 1981 i dårlig stand er der her en lejlighed til at få dem udskiftet.

Den liberale tænketank CEPOS står bag genudgivelsen af amerikaneren Milton Friedmans bestseller fra 1980. Med udgangspunkt i det amerikanske samfund påviser han hvordan centralstyre og statslig indgriben inden for alle samfundets områder har en dødbringende virkning, og er ødelæggende både for vores økonomiske og politisk frihed, og han relancerer tankerne hos den moderne nationaløkonomis fader, Adam Smith, om at det også er til fællesskabets bedste når den enkelte får frihed til at forfølge egne mål. I et afsluttende afsnit udvikler han sine ideer monetarisme, dvs. en restriktiv pengepolitik der kan styre inflationen. Bogen vil kunne læses af interesserede uden særligt kendskab til økonomisk terminologi.

På nær et kort forord er bogen et uændret genoptryk af udgaven fra 1981. Lars Christensen Milton Friedman - en pragmatisk revolutionær, 2002, giver en introduktion til hans tanker. I Den økonomiske teoris historie : en introduktion, 2004, bliver Friedman placeret i sammenhæng med andre store økonomiske tænkere.

Friedmans tanker om den skadelig statslige indblanding i økonomiske forhold har stadig aktualitet. Tænketanken CEPOS står for genudgivelsen af den danske oversættelse fra 1981.