Books / fiction for children / tegneserie

Det gådefulde juveltyveri


Description


Tegneserie hvor Tintin opklarer tyveriet af Madame Castafiores kostbare juveler.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Arne Olesen

d. 19. Dec. 2018

Dette er en meget festlig Tintin bog med kaptajn Haddock og sangerinden Castafiore i hovedrollerne. Sidstnævnte er gæst på Møllenborg, og hendes kostbare smykker har en særlig evne til hele tiden at forsvinde. En tyvagtig skade, et ødelagt trappetrin, en flok sympatisk fremstillede sigøjnere (godt at se efter den lille racisme, der nu og da stikker hestefoden frem i serien), en fantastisk avishistorie om bryllupsplaner mellem Haddock og Castafiore, det er nogle af ingredienserne i heftet, som er helt uden indslag af den i serien gængse kriminal/politisk farvede intrige, men til gengæld fyldt med barokke situationer og herlige gags, som efter min mening gør dette hefte til et af de mest "voksne" i serien, men selvfølgelig vil mange børn med sans for chaplinsk humor også gribe efter heftet. Man skal efter min mening være opmærksom på den svingende kvalitet i serien og ikke kritikløst købe alle hefter ind i stort antal; de gode hefter er dog de fleste, men hefter som Det sorte guldog Flight No. 714 kan udmærket undværes (se tidligere anmeldelser).


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Nina Bygbjerg

d. 5. Apr. 2019

Denne gang bliver vi på slottet Møllenborg, hvor vi stifter nøjere bekendtskab med Bianca Castafiore, der ganske uopfordret tilbringer en "diskret" ferie hos kaptajnen. Dette bind er det mindst barnlige i serien, selve intrigen er noget mat (juveltyven viser sig at være en skade), bogens styrke er de mange herlige episoder, det er simpelthen "guf" for kaptajnfans. Efterspørgslen er stor og vil blive større, når Tintin dukker op i dansk fjernsyn (går for tiden i svensk fjernsyn). Det tilrådes at købe mange eksemplarer, for seriens kvalitet er vel nu fastslået hos alle bibliotekarer.


Det fri Aktuelt

d. 30. May 1988

By

By

Steffen Larsen

d. 30. May 1988


Jyllands-posten

d. 21. June 1988

By

By

Morten Hesseldahl

d. 21. June 1988