Books / fiction for children / billedbøger

Det går da aldrig godt!


Description


Lille And er den bekymrede type, så da hun tager på tur med Mus til bæverens hule, frygter hun, at en masse ting går galt. Men er der grund til det? Billedbog til børn fra 3-6 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2022

By

By

Marianne Agger

d. 12. Aug. 2022

Lille And er den bekymrede type, så da hun tager på tur med Mus til bæverens hule, frygter hun, at en masse ting går galt. Men er der grund til det? Billedbog til børn fra 3-6 år.

En morgen ryger et brev ind gennem Lille And og Mus' brevsprække. Det er en invitation fra Bæver, der har bygget en ny dæmning, som han gerne vil vise frem. Lille And og Mus tager af sted for at besøge ham, og de skal ud på marker og igennem skoven for at komme derhen. Hele vejen er Lille And bekymret for, at noget skal gå galt. Måske farer de vild, bliver sultne eller syge, spist af ræven eller falder ned fra broen? Lille And har mange bekymringer, men de er helt forgæves, da de når hen til Bæver uden problemer. Dette er Schweiziske Daniel Fehr og Raphaël Kollys første bog oversat til dansk.

Bogen har et fint budskab om, at man ikke skal tage sorgerne på forskud, men derimod slippe sine bekymringer. Det er lidt uklart, om Lille And bliver mere rolig sidst i bogen, men netop dét kan være et godt udgangspunkt til en samtale om, hvornår der egentlig er grund til bekymring, og hvornår man bare skal tænke positivt. I tegningerne sker der sjove ting i kulissen, og teksten passer godt til, når den fx gengiver Lille Ands mange udtryk for sit bekymrede sind, samtidig med, at tegningerne viser Mus' rolige, tavse håndtering af Lille Ands panik.

En anden billedbog, der også omhandler det at være lidt for bekymret, er Filøjsen.