Det gamle guld

I første del af denne bog, som udkom 1. gang i 1923, er M. K. gået længere tilbage i tid, end han plejer: læseren er på Fyn i år 923 hos Vermund den lyse, som forsvarer sin gård mod venderne. Familieguldet er gravet ned og vil iflg. gammel overlevering først komme til syne, når slægten er i virkelig nød. Det sker i anden del, knap 1000 år senere hvor-gården er ved at komme på fremmede hænder; det gamle guld dukker op, og Niels kan med sin elskede Grethe købe gården tilbage til slægten. En af M. K.s mest spændende bøger, som vil blive slugt af hans trofaste læsere.

Read the full assessment

Historien falder i 2 dele, hvor handlingen udspiller sig på samme fynske idylplet. En foregår i året 923, hvor vikingen Vermund den lyse bærer gudernes signede ring af det ædleste guld. Hanfalder alligevel for fjendesværd efter dog at have stridt som en mand bør, og ringen vender tilbage til jordens skød. 1000 år senere i 1923 møder vi Niels Sværke, i dulgthed også bærer af dengenfundne ring, han kæmper for den fædrende gård mod lumske politikere, svindlere, ærgerrige kvinder og fremfor alt guldets magt. Alt ender trods alt truende godt, de unge elskende kommer vel ihavn, reddet af vikingernes gamle guld, som her lod sig finde af en person med det rette sind. Romanen her repræsenterer gammel-konservative samfundsnormer, har en ånd og stemning der læner sig opad »Guldhornene«, og et sprog hvor »udenlandsk« er et skældsord; men gør man sig klart, hvilken bog man har mellem hænderne, er dens brugsværdi stor. Der er jo ingen egentlig forskel i form ogvirkemidler mellem nutidigeunderholdningsromaner a'la Briskin, Bagley & Holt og M. Korch's produktion, men der er til sidstnævnte en så veldefineret målgruppe i det opsøgende arbejde blandt ældre,at materiale som nærværende bog er uundværligt. Bogen kom sidst i -75 og er her forsynet med en interessant efterskrift, der giver lidt perspektiv.

Read the full assessment

Det gamle guld er en historie i to dele. Første del udspiller sig i Vikingetiden, hvor Vermund den Lyse vender hjem til Fyn efter et vellykket togt. Hans borg og familie er i fare skønt han bærer gudernes ring. Han forsvarer sig og sine på bedste vis, men må lade livet. Forinden er gudernes ring og familieguldet givet tilbage til den gode danske muld. Anden del udspiller sig 1000 år senere på samme idylliske plet. Og nu bliver det en "rigtig" Morten Korch roman. Niels' far har ødet gården bort, han selv må forpagte den af Ministeren. Niels, der har fundet gudernes ring, kæmper en brav kamp for at beholde gården, og går endda så vidt som til at ville gifte sig med Ministerens datter, selv om han elsker en anden, den forældreløse Grethe. Men alt mager sig på bedste vis, Niels får sin Grethe, beholder gården og fremtiden er lys. Romanen udkom første gang i 1923 og senest i 1988, den er her forsynet med et interessant efterord af Carsten Berthelsen, der sætter den i et tidsmæssigt perspektiv. Lars von Triers projekt med at genindspille Morten Korch romaner kan skabe interesse fra en anden kant end lige stampublikummet.

Read the full assessment

Forlaget oplyser, at en af intentionerne med serien Lette klassikere er at give indvandrere, flygtninge og læsesvage voksne mulighed for at læse det, "der er oppe i tiden". Og det legitimerer måske et lidt mærkeligt valg blandt gode danske romaner. Begrundelsen skurrer nu lidt, når man skeler til det tidligere titelvalg i serien, som tæller gode, gedigne men absolut ikke aktuelle krimier af Bodelsen, Stangerup og Torben Nielsen. - men, o.k., Korch-kulten er også nået letlæsningsmarkedet. Man har her valgt at bearbejde 2. bog af Det gamle guld. Personerne er nøjagtig lige så sandruelige og gode, slette og onde, som de er i Morten Korchs oprindelige univers. De bølgende kornmarker, som trues af overtagelse af pengegriske mænd uden kærlighed til jorden, står trods sproglig bearbejdning lysende klart for læseren. Bogen er tro mod sit forlæg. Kapitlerne er opdelt i mindre små underkapitler, og teksten er brudt op i små korte afsnit, så siderne virker overskuelige. Synd er det, at man for at opnå lige højre margen og undgå orddelinger har trukket typografien, så skriftstørrelsen er uens og giver et uroligt og uskønt indtryk. Som de andre bind i serien, er det en bog i den sværeste ende af letlæsningsspektret.

Read the full assessment