Books / fiction for children / roman

Det grønne gys


Description


Villy inviterer Karla og Emilie til gys på sit værelse. Han glæder sig. Det går godt lige indtil Den mystiske dreng dukker op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Nov. 2004

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 10. Nov. 2004

Der er rigtig mange begynderlæsere, der forfærdelig gerne vil læse noget rigtig spændende og uhyggeligt. Det er der ikke skrevet så meget af endnu til den målgruppe, men det råder denne bog og denne serie bod på. Her er gys for alle pengene. Bogen er udgivet i Let ps-serien mærket "Gys", der indtil nu tæller seks bøger. Personerne i denne bog er kendt fra Det kolde gys. Det kan være en fordel, at børnene har læst Det kolde gys, da der i en bisætning henvises til en hændelse i den. Villy er vild med alt, der er uhyggeligt. Hans værelse oser af uhygge. Han har fået en ny lampe, der lyser grønt, og det ser ud som alt i rummet svæver. Der stiger en grøn røg op fra hans sten på natbordet. Det må han vise Karla og Emilie. Han sender dem en invitation på en sms, får svar fra dem, og får oveni en ny sms fra Den mystiske dreng. For at understrege, hvor meget han lever sig ind i det uhyggelige, drømmer han ind imellem også en ækel drøm. Da pigerne kommer, er de begejstrede, lige indtil Den mystiske dreng dukker op. De farvestrålende illustrationer vrimler med grøn uhygge og mystik, som understreger handlingen glimrende. Fra 7 år.