Det havde regnet hele søndagen

Efter prosateksterne om hverdagens små mirakler i Den første slurk øl - og andre små glæder (98/45) følger nu Philippe Delerms lille, sørg-muntre roman. Titlen refererer til indledningen i én af de Maigret-bøger hvis stemninger hovedpersonen, Arnold Spitzweg, elsker at hengive sig til, siddende i sin pariser-café. Ungkarlen hr. Spitzweg passer sit job som kontorist, slentrer rundt i Paris, forelsker sig forbigående, tager på besøg i Alsace, hvor han er vokset op, men ellers sker der ikke noget i dette tilsyneladende begivenhedsløse, anonyme storbyliv. Som sin hovedperson er PD "ikke meget for at analysere. Han kan bedre lide at betragte", men det gør han til gengæld også med en eminent opmærksomhed over for nuancerne og dybderne hos de stille eksistenser, hele tiden vibrerende på grænsen mellem glæde og melankoli. Med sit enkle, men alligevel nuancerede og præcise sprog indfanger forfatteren de flygtige stemninger, de hurtige blikke i storbyens passager, hvor betragteren og de betragtede er gensidigt afhængige af hinanden, men også nydelsen, hjemligheden midt i menneskemasserne. Både Baudelaire og Proust har sat deres aftryk i denne lille, rige roman, der ikke gør meget væsen af sig, men ikke desto mindre fortjener opmærksomhed og lidt aktiv formidling.

Read the full assessment