Books / fiction for children / rim

Det heldige kæledyr


Description


Billedbog på rim. En kronhjort, en ulv, en hare og en mus kigger ind i et hus i skoven, hvor en kat ligger på et tæppe. Dyrene vil også være kæledyr inde hos den lille pige, men er det lykken at være kæledyr?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2018

By

By

Marianne Agger

d. 30. Oct. 2018

Det er frysende koldt udenfor, og skovens dyr kigger misundeligt ind på katten, der hygger sig indenfor i et hus i skoven. Billedbog med en rimet tekst, der egner sig godt til børn fra 3-6 år.

En kronhjort, en ulv, en hare og en mus kigger ind af vinduet i et hus i skoven, hvor en magelig kat ligger og spinder på et tæppe. Dyrene udenfor ærgrer sig over, at de må stå ude i kulden, mens katten får varme, mad og kram. En for en beslutter de sig for at prøve lykken og se, om de kan charme sig ind hos den lille pige inde i huset. Men pigen afviser kronhjorten, der har et for stort gevir, og musen, som hendes mor er bange for. Ulven er for farlig, men haren får lov til at blive det heldige kæledyr. Haren finder dog hurtigt ud af, at det er for kedeligt og varmt at være kæledyr, så den går ud igen og fejrer med de andre dyr, at de hører til ude i skoven. Stine de Paoli har skrevet to andre billedbøger på rim og oversat billedbøger af Julia Donaldson.

Samspillet mellem Stine de Paolis godt rimede tekst og Birde Poulsens fine, naturtro tegninger er perfekt. Der bruges skiftende vinkler i billederne, og dyrene er tegnet med sigende, levende udtryk i ansigt og kropssprog.

Bogen minder om Grimms "Bremermusikanterne" med fire dyr, der har kontakt med menneskene, men hellere lever på fri fod.