Mesterlig digtsamling fra Peter Laugesen, denne gang om forholdet mellem stilstand og bevægelse. Til både nye og erfarne digtlæsere.
Bredtfavnende digte der tematisk svinger mellem stilstand og bevægelse, jf. det indledende citat fra T.S. Eliots digt Burnt Norton: "At the still point of the turning world" (omtrent "Ved den drejende klodes stillestående akse"). Der skrives om digterens familie, Brabrands haver og udlandet, tid, livet og døden, kunst, musik og litteratur, mens der stilistisk og rytmemæssigt veksles mellem afdæmpet ro og håndskrevet vildskab. Omslagsbilledet er et maleri af en rose i vase af Lucian Freud. Rosen, der snart vil visne, er varigt og præcist optegnet, men skitseagtigt farvelagt med få, men sammenhængende streger af rød, gul og grøn. Naturen optræder også hyppigt, fx i åbningsdigtet: "stå sådan / i sindet // tung og våd / og lang og vild / som græs (...)".
Laugesen har, hvad man kan kalde en slags "alkymistisk totalpoetik", hvor alt smeltes sammen og bliver til guld. Her forenes det groft skitserede med det præcise, ganske som omslagsbilledet. Man kan fordybe sig og gå på opdagelse i de mange referencer, eller bare nyde digtenes skønne melodi, som her hvor det (bl.a.) handler om mormoren: "Hirtshals // stenene / vasket / og rullet / på land / i brændingen // Langt ude / nordpå / mormor / i bare ben // den vildeste / på stranden".
Hos næsten jævnaldrende Klaus Høeck finder man samme totalpoetik, se fx Password.