Tænksom billedbog/graphic novel, i s/h for de ca. 4-7-årige. Barn og voksen kan sammen dvæle ved bogens melankolske stemning.
Lars Jakobsen er kendt som en god tegner og tegneserieskaber, fx serien Mortensens mondæne meritter. Bogen her ligger i et grænseland. Egentlig er det en billedbog med en kort tekst på venstresiden og en s/h tegning på højresiden. Men streg, papirkvalitet og fremtoning signalerer tegneserie. Det er en enkel, næsten stiliseret, historie om drengen Kristian, der bor i et fyrtårn. Hver dag kigger han til det forladte hus, der er på vej til at ryge i havet. Da det efter en storm er væk, sejler han ud og kigger ned på havbunden. Her har fiskene givet huset nyt liv, og det glæder Kristian. Så smiler den lille rundhovedede dreng med tophue for første gang, hvor han med sin alvor ellers har understøttet den stille melankoli, bogen er præget af.
Umiddelbart har jeg ikke noget at sammenligne med. Men den måde tegner/forfatter vil vise, hvordan ting ældes og får nyt liv, læner sig stemningsmæssigt op ad den klassiske historie Gravemaskinen Amanda helt tilbage fra 1939.
Det er en historie af de stille. Og det er nok den voksne, der finder den i billedbogskrybben, hvor den konkurrerer med mere farvestrålende bøger. Men historien om, hvordan et tab kan betyde en ny begyndelse, vil givet tale til nogle børn, der vil lade sig gribe af bogens stemning.