Books / fiction / digte

Det lille robotøje siger


Description


Kortprosastykker der midt i en sværm af dagbogsoptegnelser og notater rummer fragmenter af en historie om to unges rejse gennem USA på flugt fra en fjendtlig invasion af blodtørstige zombier.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2012

By

By

Jens Hjøllund

d. 21. Feb. 2012

Læsere der gerne vil være på forkant med, hvad der rører sig i den eksperimenterende ende af dansk litteratur lige nu vil blive både underholdt og udfordret af Rasmus Halling Nielsens små prosafragmenter.

Udover dateringen fra 6.12.10 til 1.1.11, placeret nederst på siderne, er der ingen paginering til at angive retningen og sammenhængen mellem alle de små prosatekster som bogen består af. Grafisk drysses teksterne ned over siderne. Snart i større blokke, snart i lyrisk fortættede enkeltlinjer, eller i replikform. Der er spredte og lidt henkastede glimt fra barndom og ungdom, men et af bogens gennemgående episke spor er en lettere kitschet og gakket historie med lån fra både trivi, horror og science fiction om to unge på flugt fra en invasion af blodtørstige zombier. I lighed med 60'ernes avantgardekunst benytter forfatteren sig af motiver og teknikker fra såvel den litterære tradition som fra populærkulturen i tekster der hele tiden skifter retning og taler med mange forskellige stemmer.

Rasmus Halling Nielsen dimitterede fra Forfatterskolen sidste år og er repræsenteret i skolens afgangsantologier fra 2010 og 2011.

Bogens prosatekster eksperimenterer vildt, rablende, men også yderst stilsikkert med sproglige og litterære skabeloner og sætstykker. De har humor, vid og bid, men også et lidt indforstået præg af eksperimentarium og skriveøvelse. Bogen fysiske form er en del af konceptet med den trådhæftede ryg og det smukke håndtegnede omslag som er unikt for den enkelte bog.


Weekendavisen

d. 10. Feb. 2012

By

By

Lars Bukdahl

d. 10. Feb. 2012