Gruppen, der læser skandinaviske krimier, er jo stadigvæk talrig, og aktuelt har Turstens bøger dannet baggrund for en række tv-krimier.
De, der har fulgt kriminalinspektør Irene Huss i Göteborg kender hendes tvillingepiger og ægtemand, Krister. Pigerne er flyttet hjemmefra, Irene er træt af sin fikse chef, der ikke vil lytte til kvindelige ansatte og kun er tilfreds som centrum for mændenes blikke, og Krister kunne også godt tænke sig et nyt job, men de er lykkelige sammen. Hjemmefronten er altså på plads. Bogen har 2 historier, der kører side om side. Irene arbejder med én, hvor unge piger voldtages og myrdes, muligvis efter kontakt med en mand via internettet, og hendes gamle chef arbejder med "henlagte sager" inden pensioneringen og har en sag, hvor et 20 år gammelt lig dukker op under nedrivning af et hus. Først fandt jeg efterforskerne utroligt famlende i deres holdning til internettet, både personligt og arbejdsmæssigt, det bedres dog efterhånden som plottet kommer op i fart. Den "anden" historie viser sig at have tråde helt tilbage til 2. verdenskrig, og en overgang lyder spørgsmålet: hvilket "net" leder de efter her, et af spioner, eller noget helt andet?.
Tursten gør sit bedste for at gøre figurerne nærværende, og der drikkes uendelige mængder kaffe. Det hele fungerer dog som i de foregående upåklageligt.
Ikke banebrydende nyt på krimihylden, men velkomment og godt.