Books / fiction for children / eventyrlige fortællinger

Det Magiske Bjerg


Description


De tre veninder Ella, Sofie og Jasmin vender tilbage til Det Hemmelige Rige, hvor de denne gang må forhindre den onde dronning Malice i at fryse snenisserne om til is.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2013

By

By

Jeanette Thisted Villadsen

d. 20. Nov. 2013

Bogen henvender sig til de 6-10-årige piger, der godt kan lide ufarlige eventyr. Bogen kan selvlæses fra ca. 8 år, men sagtens bruges til højtlæsning fra ca. 6 år. Den lyseblå forside hvor veninderne er afbildet med diademer i håret og glimtende stjerner rundt om sig, skal nok sælge sig selv til målgruppen.

Bogen er 5. del i serien om Det Hemmelige Rige, hvor veninderne Ella, Sofie og Jasmin oplever spændende eventyr i selskab med feer og andre magiske væsner. Denne gang bliver pigerne kaldt til Det Hemmelige Rige for at hjælpe med at redde snenisserne fra den onde dronning Malice. Hvis veninderne ikke finder og ødelægger den femte tordenkile, vil al morskab forsvinde fra det magiske bjerg og snenisserne fryse til is. Historierne i serien egner sig til selvlæsning af 8-10-årige piger, som elsker magi, feer og andre magiske væsner. Teksten er let at gå til med de store typer, overskuelige kapitler og fine s/h illustrationer på siderne.

Denne bogs læsere vil helt sikkert også falde for Daisy Meadows' serie om Regnbuefeerne. Af andre gode højtlæsningsbøger hvor feer og magiske væsner spiller en stor rolle, kan nævnes Josefine Ottesens Roselil og hendes venner.

Et sødt eventyr i et forholdsvis ufarligt univers, der nok skal fange pigerne i alderen 8-10 år, som elsker glimmer, feer og eventyrlige fortællinger. Bogen kan også sagtens bruges til højtlæsning fra 6 år.