Dette 3. bd. i serien har samme forfatter som bd.1, og efter et par spændende eventyr er gruppen nu nået til et dødt punkt, hvor de særlige interesser, der følger med en spirende pubertet begynder at kile sig ind i den lidt umage gruppe. Da Alexanders farmor beder om hjælp til at finde nogle forsvundne smykker, går børnene med begejstring i gang med opgaven, og selvom de er mere optaget af deres egne små problemer, falder de alligevel over sandheden, og så sluttes der af med en god sneboldkamp, bedre stemning, men stadig lidt usikkerhed om fremtiden for Det seje sjak. Selve "krimigåden" er lidt slap, til gengæld får man et par fornøjelige timer i samvær med de fem unge detektiver og hunden, og der tegnes et fint billede af både gruppen og de enkelte børn, deres problemer, og hvordan de tackler dem. Og så er det hele så tilpas jordnært, at det virker meget sandsynligt. Der fortælles i et godt, dialogrigt sprog, der på udmærket vis karakteriserer personerne. Ikke nogen konkurrence til de udenlandske gyser- og spændingsserier, men en god roman for de 10-13 årige om nogle typiske, danske børn i et typisk, dansk miljø. Pænt men lidt intetsigende omslag.