Det sku' nødig hedde sig

Det er sjældent med kostskoleskildringer i dansk litteratur, men i skuespilleren Lotte Tarps indsigtsfulde erindringsroman, får læseren alle fordomme bekræftet. Her bliver hun som 12-årig introduceret til kostskolens hierarki, rygning og sex. Det er en forrygende absurd beskrivelse af en gedigen dansk kostskole fra 1950'erne. Men for Lotte Tarp var den verden ikke mere absurd, end den verden hun kom fra. Hun voksede op hos en moster og onkel, hos en mor og far, som viste sig at være mormor og morfar og en søster, som viste sig at være hendes mor. Faderen viste sig at være en tysk soldat, men det måtte ikke være. En forvirrende, traumatisk barndom indspundet i fortielser, hemmeligheder og løgne. Barnet aner benægtelsen og sammensværgelsen, men først som 30-årig kommer hun på sporet af sagens rette sammenhæng, og jagten sættes ind på at finde faderen. Det er en tæt, smertefuld beskrivelse af flere generationers skeletter, som desværre kommer til at dominere mere end det levende liv. Romanen er en både tankevækkende og lærerig oplevelse, som i kraft af sin loyalitet mod barnet er en påmindelse om, at misforstået hensynsfuldhed og angst for realiteter kun gør ondt være. Bogen vil have en bred læserappel pga. emnet, miljøet og kendskabet til skuespilleren.

Read the full assessment