Books / nonfiction

Det sociale arbejdes daglige praksis : perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed


Reviews (2)


The libraries' assessment

2008

By

By

Jytte Bræmer

2008

For socialrådgivere, pædagoger med arbejde inden for det socialfaglige felt samt studerende på de tilsvarende uddannelser.

Lovgivningen påbyder via Retsikkerhedsloven at inddrage brugeren i det sociale arbejde. Diskursen har bevæget sig fra klient til bruger. Inddragelse og medansvar for hjælpen, der gives, er udgangspunktet. Hvordan er vilkårene så for at omsætte det tankesæt i praksis? Har det overhovedet nogen effekt i det konkrete arbejde? En række etnografer og antropologer påpeger en række forhold, der vanskeliggør den gode intention. Kravet om kontrol, det ulige magtforhold, indberetningspligt, svage borgere er faktorer, der kan være barrierer. Artiklerne afviser dog ikke, det kan lade sig gøre, og gennem konkrete cases påvises det, hvordan det er muligt at arbejde med empowerment og selvforvaltning med meget svage borgere, og hvordan det kan indarbejdes i forskellige socialfaglige metoder. Mange henvisninger til supplerende litteratur.

Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde, 2006, er en slags grundbog i hele problemstillingen, hvor rammer og forventninger præsenteres. Det magtfulde møde mellem system og klient, 2002 problematiserer ligesom den aktuelle bog, hvordan tingene kan omsættes i praksis under de givne vilkår.

En bog, der formodentlig vil komme til at figurere på mange litteraturlister til uddannelser indenfor det socialfaglige område.


Udsat

Årg. 5, nr. 14 (2008)

By

By

Cliff Kaltoft

Årg. 5, nr. 14 (2008)