Det sorte i skolen

Bogens redaktør Georg Metz pointerer i sit forord, at bogen er et memento i den kommende skolereform: lad aldrig mere den sorte skole genopstå, sælg ikke ud af den rundere pædagogik, der fik sit indtog i 1960'erne. En række kendte danskere er så inviteret til at fortælle om deres skolegang, kriteriet har været, at den skulle være slem. Og slemt er det. Igen og igen lyder det fra bidragyderne, at skolegangen blev deres livs nedtur, kapiteloverskrifterne fortæller de triste historier: "Det grå fængsel" (Bodil Wamberg), "Frisind med øretæver" (Frederik Dessau), "Min spildte tid" (Leif Blædel), "De henslæbte år" (Georg Metz), "Sorgen og skammen" (Bo Tao Michaëlis). Det er genkommende historier om overlast, psykisk og fysisk vold, om mobning af de svage bevidst overset af lærerne som et praktisk magtmiddel osv. Niels Birger Wamberg fortæller om det åbenbart legendariske monster lektor Kjær: "Nej, ikke et eneste livsøjeblik har jeg glemt dig, din gamle, infame sjover". Det er sort, det er en lattergyser, fordi det er så grotesk, det er udsagn om, hvad der lå bag Hans Scherfigs Det forsømte forår. Det er en fascinerende, bredt anvendelig bog fra folk der gik igennem alt dette som underdogs, og i dag er vigtige i Danmark. "Ghita er dum", stod der på tavlen i Ghita Nørbys skole Så kom Ghita på Askov og opdagede, at hun ikke var dum!.

Read the full assessment