Det store grimme uhyre og den lille stenkanin

Billedbog om et uhyre, som er så fælt at alle levende væsener flygter. Selv naturen visner og bliver gold og øde, hvor det kommer frem. I virkeligheden er uhyret ensomt og ret så menneskeligt bag den uhyggelige facade. For at få selskab hugger det nogle dyr i sten, men alle bortset fra kaninen krakelerer ved uhyrets optræden. Uhyret er dog lykkelig for sin stumme, men robuste ven. Kaninen overlever sågar uhyrets alderdom og død og står tilbage foran hulen, mens naturen blomstrer op igen. Teksten er skrevet i en enkel, direkte form, hvor fortælleren ind imellem henvender sig til læseren, bl.a. med en advarsel om hvor fælt uhyret ser ud. Og det er da også billederne der springer mest i øjnene i denne billedbog, som vel handler om at selv bag det mest hæslige udseende kan der gemme sig et ensomt og sympatisk væsen. De fleste af billederne er malet i kølige blåviolette farver, som understreger det golde landskab uhyret fremkalder. I kontrast hertil fremtræder slutbilledet overdådigt med naturen i al sin farvepragt. Det er enkle, ret bastante billeder, som er ganske effektive ikke mindst m.h.t. uhyret som fremstår fælt og ulækkert og dermed også fascinerende. De ca. 4-7-årige kan få sig et lille gys i en i øvrigt ikke uforglemmelig historie.

Read the full assessment