Books / fiction for children

Det store mørke


Description


Billedbog. En smuk og poetisk billedbog fra en betagende del af verden om den lille canadiske eskimo-dreng Chinoo, som oplever solen vende tilbage efter mørketiden, Det Store Mørke. På en vandring til kysten møder han en isbjørneunge og en ulveunge og får en blævrende ridetur på en hvalros.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lars Aagaard

2007

Smuk og poetisk billedbog med en beskrivelse i børnehøjde af en betagende del af verden i tekst og billeder for børn fra 5 år og voksne.

Billedbog med Chinoo i centrum, en canadisk eskimodreng, sandsynligvis omkring 6-7 år. Han bor i en iglo sammen med sin mor og far langt nord for polarcirklen, hvor mørketiden, Det Store Mørke, er lang og hård, og Chinoo keder sig. En morgen tager hans forældre ham med ud til havet, hvor en overraskelse venter. Undervejs støder Chinoo på en isbjørneunge og en ulveunge, og han leger med dem. Endelig møder han en hvalros-baby og dens hvalros-far, alle på vej samme sted hen. Chinoo er træt og får den mest blævrede tur, han nogensinde har oplevet, på hvalrossens ryg. Mennesker og dyr oplever sammen solens mægtige tilbagekomst. Billedsproget er pragtfuldt, enkelt og tilgængeligt for målgruppen. Teksten udfolder sig grafisk på siderne, det er meget smukt.

Tegneren har fremstillet bjørne i flere billedbøger, det er han rigtigt god til. Naturen og det traditionelle eskimoiske miljø er fint, enkelt og respektfuldt skildret, så målgruppens børn har mulighed for at forholde sig til det.

Der er mange billedbøger fra Grønland og Canada, denne hævder sig fint. Bortset fra naturen og de grundliggende livsbetingelser er inuits kulturer i Grønland og Canada ret forskellige. Skildringen af mørketiden og solens tilbagekomst nord for polarcirklen er meget anvendelig.



Information and editions