Bogen er en udpræget teoretisk undersøgelse af forholdet mellem fotografiet og det traumatiske (fx ulykker og katastrofer) forstået som skismaet mellem det der var, og det der er. SS, der er adjunkt ved Kunstakademiet i Island, anvender denne tilgang til at påvise opløsningen af modsætningspar som liv/død og virkelighed/illusion i fotografiet inspireret af den franske dekonstruktive filosof Derrida og billedteoretikeren Roland Bartes. Denne tilgang uddybes i bogens første afsnit. I bogens følgende afsnit går forfatteren tættere på digressionen - den såkaldte "differance" - mellem sproget som udtryk og erindringsfaktor og fotografiet, som på en anden måde kan vise og fastholde begivenheder, som man enten ikke kan huske længere, eller som er svære at beskrive med ord. SS analyserer nogle konkrete privat- og pressefotos og holder sin Derrida-baserede gennemgang op mod en anden fotografiteoretiker George Batchen. SS kobler så over til den litterære fastholdelse af erindring hos Proust og Walter Benjamin for afslutningvis at slutte tilbage til det særlige ved det traumatiske fotografi, der er i stand til at opløse tid og bevidsthed i forhold til erindring. Bogen anlægger et ret højt abstraktionsniveau og fordrer en vis indsigt i bl.a. Derridas teori og filosofi, og her er tale om en bog, der primært henvender sig til studie- og forskningsbrug inden for fotografi- og medieteori.