Books / nonfiction

Det ukendte land : billeder og turforslag til danske naturlandskaber


Description


I tekst og billeder beskrives variationen i nogle af de smukkeste og mest særegne danske naturlandskaber. Med anvisninger på hvordan man kan komme ud at se disse steder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 2016

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 7. June 2016

Inspirerende bog til naturturen, hvor fotos og ord viser de danske naturtyper og den mere ukendte side af den danske natur. For naturinteresserede.

Jens Plesner fortæller om det danske naturlandskabs mindre kendte sider og steder. Missionen er, at inspirere til ture ud i naturen, hvor man kan opleve den variationsrigdom mindre menneskeberørt og naturlig natur byder på. Bogen indledes med en redegørelse for de danske landskabers opståen fra sidste istid og frem til landbrugssamfundet i dag. Herefter fortælles om forskellige landskabstyper, suppleret med fotos fra Plesners vandreture i Danmark. Sidste kapitler behandler menneskets forhold til naturen eller mangel på samme, samt en fremtidsudsigt for det danske landskab. Slutteligt litteratur- og noteliste. Jens Plesner er naturentusiast og dette er hans forfatterdebut.

Teksten er ligetil og alle kan være med. De beskrivende kapitler om landskabstyper er primært båret af fotos, og fotodelen er fin uden at være prangende. De mange landskaber er beskrevet med typer, men det undrer, at dyre- og plantebillederne er forsynet med generiske termer som larver og blomster, og ikke mere specifikke betegnelser.

De danske landskabstyper beskrives grundigt i Danske landskaber. Vandreture i Danmark beskrives i bl.a. Naturstyrelsens vandretursfoldere.