Books / fiction for children / roman

Det var bare ærgerligt, Swarbrick


Description


Detektiv Swarbrick får et job som bodyguard for rockstjernen Bruce Brackfield, der trues af kidnapning. Og Swarbrick springer gennem verandadøren og lander i gruset.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Inge Juhl (børn)

d. 18. Dec. 2018

I denne 3. bog om den altid heldige, men ikke særligt kløgtige detektiv Swarbrick, bliver han begravet i et underjordisk fængsel sammen med en totalt hjerneblæst rock-stjerne for at beskytteham mod evt. kidnappere. »Swarbrick skulle sørge for, at Bruce Brackfield ikke blev kidnappet. Nu var der sket et mindre uheld. Bruce Brackfield var blevet kidnappet.« Dette er stilen. Ved ettilfælde lykkes det alligevel Swarbrick at udføre den ham pålagte opgave. Handlingen er meget speciel og kan være vanskelig at følge, men ellers er bogen hurtigt læst og krydret med ill. af enrække helt barokt overdrevne figurer og situationer. For de få, der ynder denne overdrevne ironiske stil kan den anbefales i behersket antal fra ca. 11 år, men det er den mindst spændende af de 3 iserien.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Garde (skole)

d. 18. Dec. 2018

Overskovs tredie udgydelse over denne tåbe af en karrikatur på detektiv-karrikaturen er ikke blot tynd (ca. 50 sider med store typer og god linieafstand), men også tyndbenet. Swarbrick møderop på P. F. Records for at beskytte et tomt nul af en popsanger. Dybt i kælderetage 4 i et sikringsrum er denne Bruce Brackfield låst inde - gemt væk. Kort før en koncert kommer nu trepistolbevæbnede gorillaer, henter B.B. og hans body-guard og kræver 100.000 dollar. Kidnapningen er iscenesat - summen udbetalt - og alle prøver at snyde alle. Hvem det lykkes for får vi at vide,men det kan såmænd være ligegyldigt i denne overfladiske nullitet. Tegningerne er Peder Bundgaards tegneserie-typer. Historien overfladisk kvik, til tider med skønne ordspil, men også denne effektudvandes mens C.O. styrter af sted fra den ene kvikke replik til den anden. Bogen efterlader ikke noget indtryk af hverken en morsom eller spændende detektivfortælling. Blot et nå . . . 3.-6.klasse.


Lands-avisen Aktuelt

d. 20. Oct. 1982

By

d. 20. Oct. 1982